Pastasalat med laks
Laks og pasta er en velkendt vinder-kombination. Hvorfor ikke anvende den viden, når du sammensætter en pastasalat? Endnu bedre bliver den kun tilsat voluminøse smagsnuancer fra bl.a. syrlige tranebær og cremet avocado.
Ingredienser
til 4 personer- 300 g pasta
- 50 g cashewnødder
- 200 g grønne vindruer
- 50 g tørrede tranebær
- 15 grønne oliven (jeg brugte grønneoliven med mandler)
- 1 bdt grønne asparges
- 100 g spinat
- 100 g feta
- 250 g varmrøget laks
- 1 avocado
- lidt citronsaft
Kog pastaen efter anvisningen på posen, og lad den derefter afkøle.
Kom cashewnødderne på en pande og rist dem uden olie til de er gyldne.
Bræk den træ-agtige ende af aspargesene og skær dem derefter i små stykker à 2 cm. Hæld en kande kogende vand over aspargesene, og lad dem herefter afkøle i koldt vand.
Skyl vindruerne.
Skær oliven og vindruer i halve og skyl spinaten.
Skær avocado og laks i strimler og kom lidt citronsaft over.
Kom spinat og pasta i et fad sammen med 2/3 af asparges, vindruer, tranebær, feta og oliven. Kom herefter avocado og laks over. Der afsluttes med den sidste del af asparges, vindruer, tranebær, feta og oliven.
Der pyntes med cashewnødderne.
Tip:
Hvis du vil have dressing til, så er der her en urtedressing og en rød dressing, som begge passer godt til pastasalaten.