Fyld til pitabrød - gode idéer
Gode idéer til lækkert fyld i pitabrød, hvor du kan vælge mellem forskellige friske grøntsager, dejlige dressinger og f.eks. kød, æg eller falafel.
Ingredienser
til 4 personerForslag til grøntsager
- 1 agurk
- 250 g cherrytomater eller peberfrugter
- 1 rødløg (lille)
- 100 g majs
- 100 g ærter
- 100 g blandet salat
Hvis du vil have kød i
- ca. 500 g kød (f.eks. skinketern, kylling, kebab, hakket oksekød eller tun)
Hvis fyldet skal være vegetarisk
- f.eks. 8 æg eller
- 16 falafler
Forslag til dressinger
- creme fraiche dressing (f.eks. den her lækre dressing til pitabrød)
- hummus eller baba ghanoush (bagt aubergine-dip)
Vælg mellem de forskellige slags fyld
Ud fra forslagene i ingredienslisten kan du selv vælge hvilke slags fyld, du vil sætte på bordet. Hvis du vælger noget fra, skal du blot huske at lave lidt ekstra af de øvrige ingredienser.
Sådan gør du
Skyl agurk, og skær den i tern.
Skyl cherrytomaterne, og halvér dem eller skær dem i kvarte afhængig af størrelsen.
Pil rødløg, og snit det fint.
Hvis du bruger frosne majs og ærter, skal du overhælde dem med kogende vand, så de tør op. Hæld vandet fra igen efter 1 minut.
Skyl salaten, hvis den ikke allerede er skyllet, og tør den godt.
Gør din foretrukne dressing klar, og steg evt. kød, kog æg eller varm falafler. Varm pitabrødene.
Stil gerne fyldet på bordet i små skåle, så man selv kan komme det fyld i, man foretrækker.
Hvor lang tid skal pitabrød have i ovnen?
Når du skal varme pitabrød i ovnen, skal de kun have ca. 3-4 minutter. Virker pitabrødene lidt tørre, så kan du sprøjte dem med lidt vand, inden de lunes i ovnen.
Bruger du pitabrød fra frost, skal de naturligvis varme lidt længere, men det står som regel angivet på pakken.
Se også:
Hjemmelavet pitabrød
Anret det så børnene selv kan vælge
Det er en rigtig god idé at komme fyldet i små skåle, så børnene selv kan få lov til at vælge, hvilket fyld de gerne vil have i deres pitabrød.
Flere idéer til spændende fyld
Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for. hvad man kan fylde i pitabrød. Prøv f.eks. også at komme disse lækre sager i:
Shish kebab (lækre kebabspyd)Græske oksefrikadeller i ovnVegetarfyld til madpandekager og pitabrødVeganske grøntsagsfrikadeller
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Hvor stammer pitabrød fra?
Pitabrød har sin oprindelse i Mellemøsten og Grækenland, men kom til Danmark i 1970'erne.