Pizza twister med færdig dej
Rigtig gode pizza twisters, der laves med færdig dej, så de er virkelig nemme at bage, og man skal kun bruge 4 ingredienser.
Ingredienser
til 8 stk- 1 rulle færdig pizzadej eller pølsehornsdej (du kan også lave pizzadejen selv)
- 125 g pizzasauce
- 100 g revet ost (f.eks. mozzarella eller cheddar)
- 80 g skinkestrimler eller den halve mængde pepperoni (eller ekstra ost, hvis du ikke vil have kød i)
- evt. lidt oregano til drys
Så nemt laver du pizza twisters med færdig dej
- Læg rullen med færdig dej ud på bordet. Bruger du pølsehornsdej (som ofte er rundt), skal du strække den en smule ud, så den får en mere firkantet form.
- Smør dejen med tomatsaucen.
- Drys revet ost og skinke eller pepperoni på den ene halvdel af dejen.
- Fold den anden halvdel af dejen over fyldet, og tryk det lidt sammen.
- Skær dejen i strimler, der er ca. 2-3 cm brede.
- Sno hver strimmel et par gange om sig selv, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Drys evt. med oregano, og bag dine pizza twisters ved 190 grader i ca. 18-20 minutter, til de er gyldne, og osten er smeltet.
Kan man lave dem med butterdej?
Ja, det kan man godt, men smagen minder mest om en rigtig pizza, hvis man bruger pizzadej eller pølsehornsdej.
Kan man bruge fuldkornsdej?
Ja, du kan godt bruge fuldkornspizzadej til at lave dem, hvis det skal være lidt sundere.
Forslag til andet fyld
Du kan sagtens variere fyldet i pizzastængerne - det er f.eks. super lækkert at erstatte pizzasauce med pikantost, naturel flødeost eller pesto (både rød og grøn kan bruges). Skinke og pepperoni kan også erstattes af sprødstegt bacon eller kyllingestrimler.
Fyld lidt grøntsager i pizzastængerne
Man kan med fordel komme lidt grønt i pizzastængerne, så de bliver lidt sundere, og det er en rigtig god måde at få lokket lidt grønt i børnene. Det fungerer f.eks. fint at tilsætte lidt revet gulerod eller fintrevet blomkål til twisterne.
Fakta om opskriften
Måltid: Madpakke, frokost eller snack
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold
pr. pizza twister | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 197 kcal | 1572 kcal |
Kulhydrat | 24 g | 189 g |
Protein | 9 g | 74 g |
Fedt | 6 g | 45 g |
I næringsberegningen har jeg brugt færdiglavet pizzadej og skinkestrimler. Hvis du bruger andet dej eller fyld, kan næringsindholdet ændre sig.
Flere gode idéer til madpakken
Her på falderebet vil jeg også lige tippe dig om de her nemme forslag til madpakken, der er gode til både børn og voksne:
Nemme pølsehorn med færdig pizzadejLækre pizzasnegle med oksekødMadpakke idéer med rugbrød og wraps