Quiñoa med chorizo
Quiñoa er blevet populært herhjemme i de seneste år og det med god grund. Frøene har nemlig ikke bare et højt proteinindhold, men er også rige på mange af de essentielle aminosyrer.
I denne ret kombineres de med den krydrede chorizo, farverige grøntsager samt smagsgivende krydderier og hvidvin. Den perfekte hverdagsspise: Sund, nem at lave og mættet med smag.
Ingredienser
til 3 personer- 3 løg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 3 peberfrugter
- 150 g chorizopølse eller pepperoni
- 4 dl quinoa
- 2 dl hvidvin eller sherry
- 6 dl hønsebouillon
- salt
- peber
- paprika
- 1 bdt forårsløg
- 1 bdt persille
Snit rødløg og hvidløg. Svits det i olien i en gryde. Skær peberfrugterne i grove tern og kom dem i gryden.
Fjern skindet fra chorizopølsen og skær den i tern. Kom ternene og quiñoaen i gryden. Lad det svitse i 30 sekunder før vinen tilsættes.
Tilsæt hønsebouillon og lad retten simre et kvarters tid. Smag til med salt, peber og paprika.
Snit forårsløgene og kom dem i gryden lige inden servering.
Servér med friskhakket persille.