Rabarbercrumble
En luksusudgave af rabarbercrumble. Rabarberne bliver mindre syrlige, når de udsættes for varme og får i øvrigt godt modspil af den søde crumble, hvis smag her har en god dybde fra marcipan, mandler og kardemomme.
Ingredienser
til 6 personerFyld
- 500 g rabarber
- 1 1⁄2 dl rørsukker
- Lidt smør til at smøre formen
Dej
- 1 dl mel
- 75 g smør
- 1 dl havregryn
- 100 g marcipan
- 1 dl rørsukker
- 75 g mandler
- 1⁄2 tsk kardemomme
- 1 spsk vaniljesukker
Klargør rabarberne
Rens rabarberne og skær dem i stykker. Kom dem i en smurt form (ca. 25x30 cm) og drys med rørsukker.
Bag rabarberne i ovnen ved 175 grader i 20-25 minutter.
Lav crumblen
Smuldr smørret med melet. Riv marcipanen. Hak mandlerne.
Smør/melblandingen tilsættes havregryn, marcipan, rørsukker, mandler, kardemomme og vaniljesukker. Smuldr det hele sammen.
Kom crumble-dejen ovenpå de bagte rabarber og bag i 20-25 minutter ved 175 grader.
Rabarbercrumble kan serveres med flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis.
Se også:
Denne suveræne rabarbertrfili med vaniljecreme og makroner - mums!
Næringsindhold for rabarbercrumble
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 473 kcal | 2836 kcal |
Kulhydrat | 56 g | 338 g |
Protein | 7 g | 43 g |
Fedt | 23 g | 139 g |
Næringsindholdet pr. person tager udgangspunkt i, at kagen deles i 6 portioner, men det afhænger naturligvis af, hvor stor en portion man tager.