Stegte kyllingelår på pande
Se hvordan du steger lækre kyllingelår på panden, så de får sprødt skind og bliver perfekt møre.
Ingredienser
til 2 personer- 700 g kyllingelår
- 2 spsk olie
- salt
- peber
- evt. krydderier eller marinade (se lækre krydderiblandinger eller marinader til kylling her)
Sådan steger du perfekte kyllingelår på panden
Dup kyllingelårene tørre med et stykke køkkenrulle.
Krydr dem godt med salt og peber. Du kan også bruge en af disse gode krydderiblandinger eller en af disse lækre marinader til kylling, hvis kyllingelårene skal have ekstra smag.
Stegetid
Opvarm olien ved middelhøj varme (trin 5-6 ud af 9 på komfuret). Brun kyllingelårene af ca. 4 minutter på hver side.
Skru ned til svag varme (trin 2 ud af 9), og steg lårene yderligere 3-4 minutter på hver side, til de er gennemstegte og så møre, at det er nemt at tage kødet af benet.
Den samlede stegetid er 15-16 minutter.
Godt tilbehør til kyllingelårene:God sovs til kylling
Råstegte kartofler på panden
Lækker salat til kylling
Hjemmelavet dressing til kylling
Hvor mange lår skal jeg beregne pr. person?
Der kan være stor forskel på, hvor mange kyllingelår man kan spise, men jeg regner som regel med 3-4 kyllingeunderlår per person.
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Stegetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for pandestegte kyllingeunderlår
pr. lår | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 242 kcal | 849 kcal | 1697 kcal |
Kulhydrat | 0 g | 0 g | 0 g |
Protein | 17 g | 60 g | 119 g |
Fedt | 20 g | 68 g | 137 g |
Næringsberegningen omfatter ikke eventuelt krydderi eller marinade.
Nem ret med stegte kyllingelår, grøntsager og flødesovs
Det er rigtig nemt at lave en lækker helstøbt ret med de pandestegte kyllingelår. Brun kyllingelårene af som beskrevet i opskriften, og tag dem herefter af panden.
Steg herefter valgfrie grøntsager på panden i ca. 5 minutter. Hæld fløde på, krydr med salt og peber, og læg kyllingelårene tilbage i panden. Lad retten simre, til kyllingen er mør.