Stegt spidskål med fløde
Ligesom stuvet spidskål - bare nemmere. Her steges kålen hurtigt før fløden blandes i. Godt tilbehør til alt fra fiskefrikadeller til gammeldags dansk mad.
Ingredienser
til 2 personer- 1⁄2 hoved spidskål
- 1 spsk smør
- 1 tsk majsstivelse
- 2 1⁄2 dl fløde
- salt
- peber
Fjern evt. de yderste blade fra spidskålen. Skyl kålen og lad den dryppe godt af. Fjern den hårde stok i midten og snit så kålen i tynde strimler.
Smelt smørret på en pande, og steg det snittede spidskål deri ved middel-høj varme, mens der røres/vendes godt - det skal kun lige falde lidt sammen.
Rør majsstivelsen ud i fløden og hæld blandingen på panden. Lad det simre ved middel varme indtil det har den ønskede konsistens.
Smag til med salt og peber, og servér straks.
- Publiceret d.
- 10.08.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Kål ›
- Spidskål ›
- Stegt spidskål