Vegetarfrikadeller - nemme opskrifter
Den lækreste samling af nemme opskrifter på vegetarfrikadeller, der gør det til en smal sag at undvære kødet. De sprøde deller fungerer også super godt som tilbehør, og får masser af smag fra f.eks. rodfrugter, blomkål, kikærter eller linser.

Lækre linsedunser er en både sund og spændende middagsret serveret med f.eks. en fyldig salat og tzatziki. Resterne kan sagtens spises kolde til frokost dagen derpå.

Rodfrugtfrikadeller bliver aldrig kedelige; smagen kan nemt varieres med krydderier eller andre typer rodfrugter. Server som tilbehør eller vegetarisk hovedret.

Skønne blomkålsfrikadeller med et strejf af hvidløg og chili, der er bløde og svampede indeni og sprøde og lækre udenpå. Kan både serveres som en erstatning for kød og som tilbehør.

Falafel er en slags sprød, vegetarisk frikadelle, som er meget udbredt i Mellemøsten, men også er blevet rigtig populær herhjemme. Lav det selv med vores opskrift.

Selleribøffer hører til blandt de mest populære vegetaropskrifter. Prøv denne opskrift og find ud af, hvor skønt de smager.

Rødbedebøffer kan både laves som en skøn vegetarret, bruges i burgere eller som tilbehør til forskellige kødretter.

Nemme veganske frikadeller med edamamebønner, krydderurter og et lille friskt strejf af citron.

Har du lyst til noget godt, kan du prøve disse vegetarbøffer. De er lavet af kikærter og soltørrede tomater samt forskellige krydderier, der giver spændende smag.

Rigtig god måde at få brugt resterne af den indiske dahl. Tryl dem om til disse krydrede vegetarfrikadeller - det er både super nemt og lækkert.

Skønne og sunde edamamefrikadeller, som er nemme at lave og velegnede både som lun hovedret, hvor de kan serveres med det meste tilbehør og kolde i madpakken.

Lav de lækreste rødbedefrikadeller af resterne fra din rødbedejuice, altså den såkaldte juice pulp. De vegetariske frikadeller er ikke bare flotte, men også fyldt med fibre og vitaminer.