Shawarma m/ pitabrød
Du kender sikkert bedst shawarma som færdiglavet fast-food. Lav det nemt selv og oplev retten på en ny måde. Marineret i en krydret blanding af syrlig citronsaft og garam masala bliver de tynde strimler oksekød ekstra appetitlige.
Ingredienser
til 1 person- 75 g oksekød
- 75 g lam
- 1 tsk garam masala
- citronsaft
- olie til stegning
- pitabrød
- naturel yoghurt
- lidt tahin
- tomater i skiver
- salat i strimler
- bønnespirer
- salt
1. Kødet skæres i tynde strimler og marineres så i garam masala og citronsaft med lidt salt. Lad kødet ligge i marinaden i køleskab i et par timer.
2. Steg kødet i lidt olie.
3. Bland youghurt og tahin eller lav en mere klassisk pitabrøds-dressing.
4. Fordel grøntsagerne og kødet i pitabrødet og hæld dressingen i.