Spanske svinekoteletter
Spansk ret på koteletter med gode grøntsager. Server med ris og flutes.
Ingredienser
til 4 personer- 4 svinekoteletter
- 2 peberfrugter (Ikke grønne)
- 1⁄2 squash
- 1 løg (mellemstort)
- 2 fed hvidløg
- 2 tsk karry
- 1 tsk paprika
- olie
- salt
- peber
- vand
tilbehør
- 4 dl ris (før kogning)
- flute
Olie kommes i en panden, varmes godt op og der tilsættes karry. Dette skummer op, når skummet er væk brun da koteletterne på hver side i ca 1 minut. Læg herefter koteletterne over i et ild fast fad, og drys den på begge sider med salt og peber.
Løg, hvidløg og peberfrugterne renses og snittes, squashen vaskes og skæres i skiver eller måner. Det hele brunes på panden inden det hældes oven på kødet. Drys paprikaen over grøntsagerne og hæld vand ved så det lige dækker.
Steges ved 175 grader i varmluftsovn i ca 35-40 min.
Serveres med ris og flutes. Velbekomme