Ratatouille
Ratatouille er en fransk betegnelse for en vegetarret fyldt med en masse gode grøntsager og krydderier, som smager rigtig godt med den varme og fyldige tomatsauce.
Retten kan både kan spises som en vegetarret, men også som tilbehør til fisk, kylling og kød.
Ingredienser
til 4 personer- 2 auberginer
- 1 squash
- 1 gul peberfrugt
- 1 rød peberfrugt
- 2 rødløg
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 1 ds hakkede tomater
- tomatpuré
- 2 tsk timian
- 2 tsk rosmarin
- 10 blade basilikum
- salt
- peber
Del squash, auberginer og løg i to (løget skal først skrælles). Skær dem derefter i skiver. Pebrene skæres i stænger. Pil skallen af hvidløgsfedene inden de knuses.
Kom grøntsagerne i en gryde eller en dyb stegepande med olie. Tilsæt hakkede tomater, tomatpure, timian, rosmarin, salt og peber og kog retten op. Lad den stå og simre ved svag varme under låg i 30 minutter indtil grøntsagerne er helt møre. Så tilsættes basilikumsbladene og simrer med i yderligere 10 minutter.
Smag til med resten af krydderierne.