Æg med fyld og bacon
Æg og bacon er en klassisk kombination, der her har fået et ekstra lækkert twist i form af hårdkogte æg med fyld og bacon, tomat og karse på toppen. De flotte æg kan f.eks. serveres til påskefrokost, julefrokost, brunch eller tapas.
Ingredienser
til 12 stk- 6 æg
- 6 skiver bacon
- 1 1⁄2 spsk creme fraiche
- 2 spsk mayonnaise
- 2 1⁄2 tsk dijonsennep
- salt
- peber
- 5 cherrytomater
- karse eller purløg til pynt
Sådan laver du de fyldte æg
- Kog æggene i 10 minutter, så de er hårdkogte. Lad dem køle helt af.
- Steg baconen helt sprød enten på panden eller i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter. Læg det på lidt køkkenrulle, og dup skiverne fri for baconfedt. Lad baconen køle helt af.
- Pil æggene, og halvér dem.
- Tag forsigtigt æggeblommerne ud, og kom dem op i en skål. Tilsæt creme fraiche, mayonnaise og dijonsennep, og mos det godt sammen med en gaffel, til du har en næsten helt glat creme. Smag til med salt og peber, og kom evt. fyldet op i en sprøjtepose med stjernetyl.
- Smuldr baconen i mindre stykker, og skær cherrytomaterne i skiver.
- Sprøjt fyldet ud i de halve æg, sæt en skive cherrytomat i, og drys med bacon.
- Drys med lidt karse eller finthakket purløg, og så er de fyldte æg klar til servering.
Se også:
Denne ekstremt lækre avocado-æggesalat, der er klar på nul komma fem.
Sammensæt din egen nemme påskefrokost
De fyldte æg er et must til påskefrokosten, og du kan med fordel kombinere dem med nogle af disse lækre retter, som er super nemme at lave, så du ikke skal stå for længe i køkkenet.
Lækker lakseriletteKanongod karrysalatSuveræne små kartoffelmadderNemme tapas med roastbeefRistet rugbrød med laks
Næringsindhold for fyldte æg med bacon
pr. stk | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 94 kcal | 1130 kcal |
Kulhydrat | 1 g | 6 g |
Protein | 5 g | 59 g |
Fedt | 8 g | 97 g |