Grøn salat med avocado og tomat
Denne dejlige grønne salat er nem at lave og smager helt forrygende som tilbehør til al slags fisk og kød. Kombinationen af tomat, avocado, babyleaves og mandler smager ekstra godt, når den bliver tilsat lidt af den lækre dressing.
Ingredienser
til 4 personer- 75 g mandler
- 1 bk babyleave salat
- 250 g cherrytomater
- 2 avocadoer
- lidt citronsaft
Dressing
- 1 tsk sirup
- 1 spsk dijonsennep
- 1 tsk citronsaft
- 3 spsk rapsolie
- 1⁄4 tsk fint salt
Sådan laver du salaten
Hak mandlerne groft, og rist dem gyldne på en tør pande. Lad dem køle helt af.
Skyl og tør salaten. Skær tomaterne i kvarte, og skær avocado i mundrette stykker. Vend avocadostykkerne i lidt citronsaft, så de ikke bliver brune.
Anret salatbladende, fordel tomat og avocado på salaten, og drys med de ristede mandler.
Dressing
Bland sirup og dijonsennep. Tilsæt citronsaft, rapsolie og salt, og rør, til dressingen er ensartet.
Jeg anbefaler også den her:
Nem og lækker salat