Nemme kager der ikke skal bages
Her har jeg samlet de bedste opskrifter på ekstra nemme kager, der ikke skal bages i ovnen. Nogle er super hurtige, mens andre er no bake kager, der blot skal bikses sammen og sætte sig på køl eller i fryseren.

Fantastisk lækker og simpel lagkage med søde chokoladebunde og et cremet fyld af flødeskum blandet med knuste rutebiler og knasende stykker chokolade. Den ultimative lagkage til chokoladeelskeren.

Knasende kiksebund toppet med en mild og frisk hindbærmousse gør kagen her til en exceptionel smagsoplevelse. Den kan laves dagen i forvejen og skal blot stå på køl inden servering.

Lav dine egne romkugler! Det er meget nemt, de er utroligt lækre og konsistensen bliver lige som den skal være.

Vildt lækker islagkage med den bedste kombination af en knasende nøddebund, cremet is og bløde karamelstykker. Og så er den tilmed super simpel og nem at lave.

Det her er virkelig verdens nemmeste opskrift på Nutella cheesecake, der smager helt fantastisk. Ultra hurtig at bikse sammen, og så skal den bare stå på køl et par timer.

Utrolig lækker chokoladetærte med en knasende nøddebund og et fløjlsblødt chokoladefyld samt flødeskum på toppen. En garanteret nydelse for smagsløgene.

Den lækreste kage med kiksebund, flødecreme og frisk frugt. Klar på 15 minutter, så den er perfekt til uventede gæster.

Vel nok den nemmeste kage, man kan lave, og kombinationen af flødeskumscreme, knuste makroner og friske bær smager drøngodt.

Den her opskrift giver den fineste lyserøde hindbær cheesecake med en sprød kiksebund, en fløjlsblød flødeostecreme og en klar, rød hindbærgelé på toppen.

Verdens bedste romkugler med Nutella og den helt rigtige balance mellem chokolade- og romsmag. De er ovenikøbet mega nemme at lave, og så er der tricks til luksusvariationer, hvis det skal være ekstra lækkert.

Det her må nok være verdens nemmeste chokolade-islagkage! Super hurtig at lave og med en ganske imponerende smag samt en lækker bund med Oreos.

Lækker Banoffee Pie med en opskrift, der er nem at følge. Kagen er den perfekte kombination af en knasende nøddebund og dejligt cremet fyld med bananer og karamel.

Bag en (vanvittigt nem) snickerskage med cornflakes og chokolade og gør det acceptabelt at spise peanutbutter uden brød! Du behøver kun fire ingredienser.

Den gode, gammeldags kiksekage, som smager ligesom da du var barn. Denne er ovenikøbet simpel at lave og kræver ikke ret mange ingredienser.

Lækre og sunde dadelkugler med kakao og mandler, der rulles i kokosmel. Kuglerne er utrolig nemme at lave, men smager helt fantastisk godt.