Kærnemælkssuppe - den gode gammeldags
God gammeldags kærnemælkssuppe, der er klar på ganske få minutter. Kan laves både med og uden budding-pulver.
Ingredienser
til 2 personer- 6 dl kærnemælk
- 1 1⁄2 spsk majsstivelse (du kan også bruge budding-pulver)
- 2 spsk sukker
- evt. vaniljesukker
- evt. 2 tsk citronsaft
Forslag til servering
- rosiner
Sådan laver du kærnemælkssuppe
- Rør lidt af kærnemælken (ca. 1 dl) sammen med majsstivelse eller buddingpulver, sukker og evt. vaniljesukker.
- Pisk resten af kærnemælken i.
- Varm suppen op ved middelsvag varme, til den er tyknet. Suppen må ikke koge, da man så risikerer, at kærnemælken skiller.
- Tilsæt evt. citronsaft, og servér f.eks. med rosiner til.
Se også:
Gammeldags vandgrødMannagrød
Spises suppen som forret eller dessert?
Helt klassisk har kærnemælkssuppen været brugt som forret, men den er også oplagt at servere som dessert.
Er der forskel på kærnemælkssuppe og -vælling?
I kærnemælksvælling er der ofte kanel i, og så er der enten ris eller gryn i, f.eks. havregryn eller byggryn. Vællingen bliver også ofte serveret med flødeskum til.
Fakta om opskriften
Måltid: Forret eller dessert
Oprindelse: Det danske køkken
Hvor lang tid tager det at lave:
Næringsindhold for gammeldags kærnemælkssuppe
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 182 kcal | 365 kcal |
Kulhydrat | 31 g | 61 g |
Protein | 10 g | 20 g |
Fedt | 2 g | 3 g |
Næringsberegningen er uden vaniljesukker og rosiner.