Sommermad - idéer til let sommermenu
Klassisk dansk sommermad med nye kartofler, kylling og en dejlig salat med jordbær og asparges samt en god dressing. En rigtig lækker menu til både hverdag og festlige sommeraftener.
Sommermad på flere lækre måder
Inden vi går videre ned til opskriften, vil jeg også lige tippe dig om de her lette og lækre sommerretter:
Majskolber med baconGræsk bøf med hakket oksekød og fetaBlomkålstzatzikiÆggekage med asparges og skinke i ovnGrøn kartoffelsalat med krydderurter
Sammensæt din egen sommermenu
Ud fra forslagene i ingredienslisten kan du selv sammensætte din egen sommermenu. Du vælger selv, om du laver alle tingene eller kun f.eks. kylling og salat.
Ingredienser
til 4 personer- 1200 g nye kartofler
- 4 kyllingefileter (evt. med en lækker kyllinge-marinade)
- salt
- peber
- 2 spsk olie til stegning
God dressing
- 200 g mayonnaise
- 200 g creme fraiche
- 2 bdt purløg eller persille (eller en blanding)
Sommerlig salat
- 2 hoveder hjertesalat
- 200 g jordbær
- 150 g grønne asparges
- 1⁄2 agurk
- 150 g feta
Start med at koge kartoflerne
Skrub kartoflerne grundigt.
Kog dem i letsaltet vand i 10-12 minutter. Kogetiden kan variere meget i forhold til, hvor store de nye kartofler er, så hold øje med, at de ikke får for meget. De skal være møre, men stadig have lidt bid. Hæld vandet fra, og lad dem dampe af.
Steg kyllingen
Krydr kyllingefileterne med salt og peber, eller vend dem i en god marinade.
Steg kyllingefileterne i olien på en pande (evt. grillpande) i 5-6 minutter på hver side afhængig af tykkelsen på fileterne. Du kan naturligvis også grille kyllingefileterne, hvis du foretrækker det.
Lav dressing og salat, imens kylling og kartofler henholdsvis steger og koger.
Dressing
Rør mayonnaise og creme fraiche sammen i en skål.
Hak purløg eller persille fint, og rør det i dressingen. Smag den til med salt og peber.
Sommervenlig salat
Skyl hjertesalaten grundigt, og riv eller skær bladene i mundrette stykker. Skyl jordbær, og skær dem i halve eller kvarte.
Skyl asparges, og skær dem i mundrette stykker. Husk at kassere den træede ende. Skyl agurk, og skær den igennem på langs. Skær den i tynde skiver.
Bland alle ingredienserne til salaten sammen, og drys med feta.
Servering
Servér sommermaden i skåle, så man selv kan tage eller portionsanret en tallerken med kylling, salat, nye kartofler og dressing som her:
Se også:
Græsk kartoffelsalat
Kan man lave retten vegetarisk?
Ja, det kan man sagtens. Brug blot halloumi eller lignende grillost i stedet for kyllingen. Du kan også erstatte kyllingen med vegetariske eller veganske pølser eller bøffer, hvis du foretrækker det.
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Samlet koge- og stegetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for kogte nye kartofler
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 228 kcal | 912 kcal |
Kulhydrat | 47 g | 190 g |
Protein | 5 g | 22 g |
Fedt | 1 g | 4 g |
Næringsindhold for stegt kylling
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 199 kcal | 798 kcal |
Kulhydrat | 0 g | 0 g |
Protein | 28 g | 112 g |
Fedt | 10 g | 38 g |
Næringsindhold for salaten
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 378 kcal | 457 kcal | 1828 kcal |
Kulhydrat | 2 g | 2 g | 9 g |
Protein | 2 g | 2 g | 10 g |
Fedt | 41 g | 49 g | 197 g |
Næringsindhold for dressingen
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 62 kcal | 137 kcal | 549 kcal |
Kulhydrat | 3 g | 7 g | 28 g |
Protein | 3 g | 8 g | 30 g |
Fedt | 4 g | 8 g | 33 g |
Er det sundt?
Ja, det er en relativt sund omgang aftensmad, for der kommer masser af grønt på tallerkenen. Man kan gøre det endnu sundere ved at undlade mayonnaisen i dressingen og bruge fraiche eller lignende fedtfattigt alternativ.
Nem og billig sommermad til hverdag og gæster
Denne ret laver jeg ofte til hverdag, da det er rimelig nemt at gå til. Den er dog også super god at servere som hovedret til gæster, og det er ovenikøbet en både billig og nem ret, der endda kan gøres endnu nemmere, hvis du køber vaskede nye kartofler.
Mere inspiration til sommermenuen
Vil du gerne have mere inspiration til f.eks. grillen eller til en komplet sommermenu, til når der kommer gæster, kan du se mine bedste anbefalinger til sommerlige forretter, desserter og grillopskrifter herunder:
Når der kommer gæster
Se mine sommerlige forslag til let og lækker gæstemad her:
Forretter:
Nem forret med rejer og mangoBruschetta med tomat og mozzarellaSommer forret med jordbær
Desserter:
Nem dessert med Nutella og jordbærRabarbertrifli i glasHurtig no bake kage (klar på 15 min.)Kage med hindbærmousse
Når der skal grilles
Se nogle af mine lækreste opskrifter til grillen herunder:
Kød og fisk på grillen:
Ribbensteg på grillSvinemørbrad på grillLaks i folie på grill
Tilbehør på grillen:
Lækre kartofler til grillmadFrisk salat til grillmadGrillet spidskålGodt tilbehør til grillTilbehør til grillet laksSommerligt tilbehør til oksemørbrad