Tilbehør til grill
Godt tilbehør til grillmad, hvor du kan vælge mellem lækre grøntsagspakker, grillede majskolber eller verdens bedste salat til grill. Så er det nemt at sammensætte den perfekte grill menu.
Tip: Du bestemmer selv, om du vil lave én eller to af tingene, eller om du går all in og laver en rigtig luksus menu med alle tre tilbehørsretter.
Ingredienser
til 4 personerSalat til grillmad
- 1 squash
- 2 peberfrugter
- 1 bdt forårsløg
- 4 spsk olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- 1⁄2 tsk citronskal
- evt. 1 fed hvidløg (lille)
- salt
- peber
- 200 g cherrytomater
- 70 g blandet grøn salat
- 150 g feta
Grøntsagspakker på grill
- 600 g kartofler
- 400 g gulerødder
- 1 bdt forårsløg
- 4 stykker sølvpapir (store)
- 75 g smør
- 1 bdt persille
- 1 bdt purløg
- 1 fed hvidløg
Grillede majskolber
- 4 majskolber
- 1⁄2 persille
- evt. 1⁄2 frisk chili
- 4 spsk olivenolie
- 1 fed hvidløg (lille)
- evt. 8 skiver bacon
Salat til grillmad
Skyl alle grøntsagerne. Skær squash i skiver, peberfrugt i tykke strimler og forårsløg i 2-3 stykker.
Bland olivenolie sammen med citronsaft og -skal. Riv evt. hvidløg fint, og tilsæt det. Krydr olien med salt og peber.
Pensl grøntsagerne med olieblandingen, og grill dem ved direkte varme, til de har fået grillstriber og er blevet møre. Det tager ca. 4-6 minutter for squash og peberfrugter, og 2 minutter for forårsløgene.
Skær cherrytomaterne i halve. Skyl salaten.
Anret grillet squash, peberfrugt og forårsløg samt cherrytomater ovenpå den grønne salat, og drys med fetatern.
Dryp resten af citronolien over salaten inden servering.
Jeg kan også anbefale denne salat til grillmad, hvis du vil have en salat uden grillede grøntsager.
Grøntsagspakker på grill
Skrub kartofler og gulerødder. Skær kartoflerne i halve og gulerødderne i mundrette stykker. Skyl forårsløg, og skær dem i 2-3 stykker.
Riv store stykker stanniol af, der svarer til det antal pakker, du gerne vil lave. Fordel grøntsagerne på stanniolstykkerne, og del dernæst smørret ud i pakkerne.
Skyl persille og purløg, og hak begge dele fint. Pil hvidløg, og riv det fint. Fordel persille, purløg og hvidløg mellem pakkerne.
Krydr grøntsagerne med salt og peber, og pak dem godt ind i stanniolen.
Læg grøntsagspakkerne på grillen, og grill dem i ca. 30-35 minutter, til grøntsagerne er møre.
Grillede majskolber
Riv skrællen af majskolberne.
Skyl persille, og hak det fint. Hak også chilien fint, hvis du vil bruge det. Rør persille og chili sammen med olivenoliven, og pres hvidløget heri. Krydr olien med salt og peber.
Pensl majskolberne godt med krydderolien. Pak dem evt. ind i baconskiver.
Grill majskolberne ved direkte varme i ca. 10-15 minutter, til majsene er møre og har fået grillstriber. Pensl gerne med krydderolien undervejs, så majsene får masser af smag.
Se mere lækkert tilbehør til grillmad her
Fakta om opskriften
Måltid: Tilbehør
Oprindelse: Det danske køkken
Passer godt til: Grillet kylling, grillede bøffer, grillede koteletter og grillmad i det hele taget.
Hvor lang tid tager tilbehøret at lave?
Grillsalat:
Grøntsagspakker: 45 min.
Grillede majskolber: 20 min.
Næringsindhold for salaten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 272 kcal | 1090 kcal |
Kulhydrat | 9 g | 36 g |
Protein | 9 g | 35 g |
Fedt | 22 g | 87 g |
Næringsindhold for grøntsagspakkerne
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 306 kcal | 1222 kcal |
Kulhydrat | 32 g | 128 g |
Protein | 5 g | 19 g |
Fedt | 16 g | 65 g |
Mere godt tilbehør til grillmad
Udover de tre lækre ting i denne opskrift, serverer jeg ofte dette tilbehør, når den perfekte grillmenu skal sammensættes:
Kold kartoffelsalat med radiser og purløgSommersalat med vandmelon, spidskål og fetaGrillet spidskål